|
I gamle dage boede der
kæmper i landet, bl.a én i det nordlige Sjælland!
Denne kæmpe fik lyst til at komme en tur til Jylland, men da der ingen færge
var dengang, tænkte han: ”Jeg fylder bare havet op med jord over til
naboerne.” Som tænkt - så gjort. Han tog sin ene vante frem og fyldte den
med jord - og det store hul, hvor jorden havde været, blev til det der nu
kaldes Lammefjorden!
|
| Så tog han vanten på
nakken og gik mod Jylland, men da han kom til stranden og så, hvor langt der
egentligt var, blev han bange for, at han havde for lidt jord til at lave så
lang en vej. Nå, men han gik
alligevel ud i vandet og fortsatte mod Jylland, indtil vandet nåede ham til
halsen. Han tog så vanten af nakken og skulle til at bruge jorden, - MEN
jorden var drysset ud af et hul i vanten, - af denne jord er den to mil lange
Odde blevet til!
Da han opdagede dette,
blev han fnysende vred og måtte opgive besøget hos naboerne på Mols, og i
sin arrigskab tog han vanten og hældte resten af jorden, som endnu var
tilbage i tommelfingeren på vanten, ud. Og af denne jord blev den høje bakke,
Gniben, som er på den yderste ende af Sjællands Odde, til.
I folketraditionen, som sagnene om bl.a. jætterne stammer fra, tjente
disse fortællinger til - i alvor og leg - at forklare hvorfor og hvordan ting
og forhold i naturen var opstået, dvs. forhold, som man i vores fjerne
fortid ellers ikke kunne finde en forklaring på. |
 |
